|
|
Om Rumænien Rumænien ligger i S
Om Rumænien
Rumænien ligger i Sydøsteuropa. Det grænser op til
Ukraine og
Moldavien i
nord,
til
Ungarn og
Serbien og Montenegro i
vest,
til
Bulgarien i
syd og
mod øst
til
Sortehavet.
|
Geografi
Rumænien er et stort land. Dets bjerge og størrelse medfører
derfor et varierende klima. Rumænien har et tempereret
kontinentklima, dvs. fastlandsklima. Der er derfor store
temperaturforskelle mellem dag og nat og mellem sommer og vinter,
fordi der næsten ikke er nogen temperaturudjævnende effekt fra
havet..
I Transsilvanien forekommer de største temperatursvingninger mellem
årstiderne: -5°C i januar og 20°C i juli. Sne optræder mest i
bjergene, hvor der er betydeligt lavere temperaturer. Nedbør som sne
forekommer om vinteren. Kysten ved Sortehavet får 400 mm nedbør om
året. Inde midt i landet falder der 500-700 mm, medens der oppe i
bjergene falder 800-1500 mm.
Demografi
Rumænien har 22.400.000 indbyggere. De er fordelt over et areal
på 5,5 gange Danmarks størrelse, dvs. ca. 238.000 km². Rumænien har
en lavere befolkningstæthed end Danmark, hvor tætheden er på 123
indbyggere pr. km², mens den i Rumænien kun er på 94 indbyggere per
km².
Omkring 89% af den rumænske befolkning er rumænere, og ca. 9% er
ungarere; de sidste 2% er tyskere (ca. 1%), ukrainere, tyrkere,
grækere, bulgarer, serbere og kroater. Af religioner er den
ortodokse tro den mest udbredte med en tilslutning på 70% af
befolkningen. Derefter kommer de romersk-katolske med 6% og
protestanterne med 6%.
Befolkningskoncentration
De største byer i Rumænien er Bucuresti (fordansket Bukarest;
2,3 mio. mennesker), Iaşi (820.000), Constanţa (740.000), Timisoara
(430.000), Cluj (300.000), Galati (300.000) og Braşov (også med
300.000). Sammenlignet med hvor mange mennesker, der bor i Rumænien,
er disse tal ikke høje, og kun omkring halvdelen af den samlede
rumænske befolkning bor i byområderne. Dette er meget lavt
sammenlignet med Danmark, hvor bybefolkningsprocenten er oppe på 85.
Økonomi
Rumæniens økonomi er stadig plaget af landets planøkonomiske fortid.
I januar 1949 oprettede Rumænien hemmeligt sammen med Sovjetunionen,
Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Bulgarien SEV (eller den engelske
udgave: COMECON, som står for Council for Mutual Economics
Assistance). Det var en samarbejdsorganisation for de østeuropæiske
lande, der var under sovjetisk overherredømme. Det var en slags
kommunistisk modstykke til det kapitalistiske samarbejde i blandt
andet OEEC, IMF og Verdensbanken, (som senere kom til at spille en
afgørende rolle i forbindelse med oprydningen i Østeuropas
økonomiske ruiner).
Man prøvede at specialisere de forskellige lande ved fremstillingen
af en række handelsvarer, hvorefter handelen inde i selve SEV
foregik efter barterprincippet, dvs. man betalte for en vare med en
anden vare. I dag fremstilles SEV oftest som endnu én af de
mekanismer, som Sovjetunionen betjente sig af, når det gjaldt om at
udnytte og udbytte de andre østeuropæiske lande. Dog har det vist
sig, at Sovjetunionen led store økonomiske tab pga. de lave priser,
man satte sine egne varer til trods for de voksende priser i resten
af Europa. Medlemslandenes afhængighed kom for dagens lys efter
Sovjetunionens fald, og SEVs påfølgende krakelering.
Under det socialistiske styre blev der spildt mange resurser på
forskellige foretagender. Blandt de værste eksempler er Nicolae
Ceausescus palads i Bucuresti, hvortil der i årene fra 1984 til 1989
gik ca. 40% af Rumæniens daværende budget - blot til opførelsen af
denne bygning. Ceausescus politik var meget centralistisk, og
regeringen foretog i denne periode en lang række risikable
investeringer.
Rumænien har måttet erfare, at vejen fra planøkonomi til
markedsøkonomi er lang og hård. Det har kostet inflation og meget
andet, som har skræmt udenlandske investorer væk. Efter et lån i
Verdensbanken i 1994 blev 50% af statens virksomheder dog alligevel
annonceret til salg i form af et andelssystem.
BNP
Rumæniens BNP er i dag ikke så stort: ca. 87,4 milliarder i USD,
dvs. ca. 3.900 USD pr. indbygger. Det er ikke meget sammenlignet med
Danmarks BNP, som ligger på 127,7 milliarder USD (23.800 pr.
indbygger). 6,4% af hele Rumæniens bruttonationalprodukt går til
betaling af landets gæld, som er på 9.513.300.000 USD.
Levealder
Heller ikke levealderen i Rumænien kan følge med den danske; når en
dreng bliver født i Rumænien, vil sandsynligheden for, at han i sit
fremtidige liv vil nå de 65 år, være omkring 62,5%. Hvis han derimod
fødes i Danmark er dette tal 78%. Gennemsnitslevealderen for mænd i
Rumænien er på omkring 66 år, medens mændene i Danmark
gennemsnitligt lever 73 år. Rumænske kvinder lever gennemsnitligt 5
år kortere end de danske. Dette skyldes dårlig kost, forurening og
hårdt arbejde.
Uddannelse
Undervisningen i Rumænien drives af staten og er gratis.
Skolepligten er 10 år, fra man er 6 år gammel til man er 16. Når man
går ud af den 10 år lange grundskole, kommer man enten på gymnasiet,
som ligesom i Danmark varer 3 år, eller på en fagskole.
Analfabetisme var meget udbredt blandt rumænerne efter Anden
Verdenskrig, men rumænerne er i dag kommet denne til livs. 98% af
alle voksne og næsten 100% af unge i alderen 15 til 24 kan læse.
Undervisningens kvalitet ligger på et højt niveau. Trods dette
koster undervisning kun staten 3,8% af dets forholdsvis lille BNP (I
Danmark er tallet 8,1% til trods for vores store BNP).
Der undervises hovedsageligt på rumænsk. Dog findes der en række
områder beboet af ikke-rumænsk befolkning. I disse områder
undervises på disse befolkningsgruppers egne sprog.
I Rumænien findes syv universiteter og en lang række andre højere
læreinstitutioner, som underviser i musik og en række tekniske og
praktiske fag.
Litteratur
De forfattere i den rumænske litteratur, som huskes i dag,
dukkede først op i 1800-tallet. Heriblandt var Vasile Alecsandri og
Dimitrie Bolintineau. Deres skrivestil var en enkel udgave af den
dengang fremherskende stil i Frankrig, som vi i dag kender som
romantismen. Lidt senere udvikledes der i Rumænien en retning med
forfattere, som havde en række mere virkelighedsnære litterære
værker. Heriblandt var manden, som i dag siges at være Rumæniens
største digter nogensinde, Mihail Eminescu, der, påvirket af den
tyske romantik, blev Rumæniens bud på et litterært verdensnavn.
Igennem alle tider har den rumænske litteratur været meget folkelig,
og helt op i den nuværende generation af unge har de bevaret denne
skrivestil. De socialrealistiske idéer var de mest udbredte i
Rumænien efter krigen, hvor blandt andre Geo Bogza fremstillede en
litteratur, der byggede på den socialrealistiske måde at skrive på,
som var blevet gjort til skabelon for den fremtidige russiske
litteratur på en forfatterkongres i Rusland i 1934.
De rumænske forfattere kom over den socialrealistiske periode og
udviklede en mere eksperimenterende, avantgardisk og humanistisk
litteratur. I denne periode blev der fremstillet store dramaer af
blandt andre Eugène Ionesco, der var udvandret til Frankrig, og som
skrev en række absurde teaterstykker, hvor han præsenterer publikum
for det groteske i hverdagslivets rutiner eller andre
mellemmenneskelige forhold for på den måde at ændre publikums syn på
forskellige ting. Dialogerne i hans teaterstykker er for det meste
uden mening og uden en sammenhængende handling. De er således
Ionescos forsøg på at nå en sarkastisk afslutning. Efter Vestens
farverige 60'ere fik forfatterne lidt bedre kår, og mange forfattere
opnåede international anerkendelse og berømmelse. Den rumænske
litteratur i 90'erne og tiden derefter er blevet stærkt præget af
Vestens litteratur, og de rumænske litterære værker ligner mere og
mere det, vi finder i resten af Europa. Globaliseringen sætter sit
præg.
Rumænien og EU
Rumænien tripper for at komme med I EU. Man ønsker at være nogle
af de bedst kvalificerede og arbejder derfor hårdt på at komme med.
Den rumænske befolkning føler sig tæt knyttet til Europa og ønsker
ligesom deres statsledere at blive optaget. I perioden mellem 1994
og 1996 indleverede Rumænien sammen med Estland, Letland, Litauen,
Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Bulgarien sin
ansøgning om optagelse i EU. Blandt kravene var der en række
miljøkrav, som Rumænien imidlertid ikke kunne opfylde. Ministerrådet
afsluttede i år 2002 i december forhandlingerne om optagelse af 8
lande, medens Rumænien og Bulgarien måtte stå tilbage pga. krav, som
de ikke kunne overholde. Overholdelse af disse krav var nødvendig
for, at en optagelse i EU kunne realiseres. Man regner med, at
fremskridtene vil lede til en optagelse af Rumænien (og Bulgarien) i
år 2007.
|
|
|
|
|
| |
|
| |
|
|
