|
|
Om Rumænien
Rumænien ligger
i Sydøsteuropa. Det grænser op til Ukraine og Moldavien i nord,
til Ungarn og Serbien
og Montenegro i vest,
til Bulgarien i syd og
mod øst til Sortehavet.
|
Geografi
Rumænien er et stort land. Dets bjerge og størrelse
medfører derfor et varierende klima. Rumænien har et
tempereret kontinentklima, dvs. fastlandsklima. Der er
derfor store temperaturforskelle mellem dag og nat og mellem
sommer og vinter, fordi der næsten ikke er nogen
temperaturudjævnende effekt fra havet..
I Transsilvanien forekommer de største temperatursvingninger
mellem årstiderne: -5°C i januar og 20°C i juli. Sne
optræder mest i bjergene, hvor der er betydeligt lavere
temperaturer. Nedbør som sne forekommer om vinteren. Kysten
ved Sortehavet får 400 mm nedbør om året. Inde midt i landet
falder der 500-700 mm, medens der oppe i bjergene falder
800-1500 mm.
Demografi
Rumænien har 22.400.000 indbyggere. De er fordelt over
et areal på 5,5 gange Danmarks størrelse, dvs. ca. 238.000
km². Rumænien har en lavere befolkningstæthed end Danmark,
hvor tætheden er på 123 indbyggere pr. km², mens den i
Rumænien kun er på 94 indbyggere per km².
Omkring 89% af den rumænske befolkning er rumænere, og ca.
9% er ungarere; de sidste 2% er tyskere (ca. 1%), ukrainere,
tyrkere, grækere, bulgarer, serbere og kroater. Af
religioner er den ortodokse tro den mest udbredte med en
tilslutning på 70% af befolkningen. Derefter kommer de
romersk-katolske med 6% og protestanterne med 6%.
Befolkningskoncentration
De største byer i Rumænien er Bucuresti (fordansket
Bukarest; 2,3 mio. mennesker), Iaşi (820.000), Constanţa
(740.000), Timisoara (430.000), Cluj (300.000), Galati
(300.000) og Braşov (også med 300.000). Sammenlignet med
hvor mange mennesker, der bor i Rumænien, er disse tal ikke
høje, og kun omkring halvdelen af den samlede rumænske
befolkning bor i byområderne. Dette er meget lavt
sammenlignet med Danmark, hvor bybefolkningsprocenten er
oppe på 85.
Økonomi
Rumæniens økonomi er stadig plaget af landets planøkonomiske
fortid. I januar 1949 oprettede Rumænien hemmeligt sammen
med Sovjetunionen, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn og
Bulgarien SEV (eller den engelske udgave: COMECON, som står
for Council for Mutual Economics Assistance). Det var en
samarbejdsorganisation for de østeuropæiske lande, der var
under sovjetisk overherredømme. Det var en slags
kommunistisk modstykke til det kapitalistiske samarbejde i
blandt andet OEEC, IMF og Verdensbanken, (som senere kom til
at spille en afgørende rolle i forbindelse med oprydningen i
Østeuropas økonomiske ruiner).
Man prøvede at specialisere de forskellige lande ved
fremstillingen af en række handelsvarer, hvorefter handelen
inde i selve SEV foregik efter barterprincippet, dvs. man
betalte for en vare med en anden vare. I dag fremstilles SEV
oftest som endnu én af de mekanismer, som Sovjetunionen
betjente sig af, når det gjaldt om at udnytte og udbytte de
andre østeuropæiske lande. Dog har det vist sig, at
Sovjetunionen led store økonomiske tab pga. de lave priser,
man satte sine egne varer til trods for de voksende priser i
resten af Europa. Medlemslandenes afhængighed kom for dagens
lys efter Sovjetunionens fald, og SEVs påfølgende
krakelering.
Under det socialistiske styre blev der spildt mange resurser
på forskellige foretagender. Blandt de værste eksempler er
Nicolae Ceausescus palads i Bucuresti, hvortil der i årene
fra 1984 til 1989 gik ca. 40% af Rumæniens daværende budget
- blot til opførelsen af denne bygning. Ceausescus politik
var meget centralistisk, og regeringen foretog i denne
periode en lang række risikable investeringer.
Rumænien har måttet erfare, at vejen fra planøkonomi til
markedsøkonomi er lang og hård. Det har kostet inflation og
meget andet, som har skræmt udenlandske investorer væk.
Efter et lån i Verdensbanken i 1994 blev 50% af statens
virksomheder dog alligevel annonceret til salg i form af et
andelssystem.
BNP
Rumæniens BNP er i dag ikke så stort: ca. 87,4 milliarder i
USD, dvs. ca. 3.900 USD pr. indbygger. Det er ikke meget
sammenlignet med Danmarks BNP, som ligger på 127,7
milliarder USD (23.800 pr. indbygger). 6,4% af hele
Rumæniens bruttonationalprodukt går til betaling af landets
gæld, som er på 9.513.300.000 USD.
Levealder
Heller ikke levealderen i Rumænien kan følge med den danske;
når en dreng bliver født i Rumænien, vil sandsynligheden
for, at han i sit fremtidige liv vil nå de 65 år, være
omkring 62,5%. Hvis han derimod fødes i Danmark er dette tal
78%. Gennemsnitslevealderen for mænd i Rumænien er på
omkring 66 år, medens mændene i Danmark gennemsnitligt lever
73 år. Rumænske kvinder lever gennemsnitligt 5 år kortere
end de danske. Dette skyldes dårlig kost, forurening og
hårdt arbejde.
Uddannelse
Undervisningen i Rumænien drives af staten og er gratis.
Skolepligten er 10 år, fra man er 6 år gammel til man er 16.
Når man går ud af den 10 år lange grundskole, kommer man
enten på gymnasiet, som ligesom i Danmark varer 3 år, eller
på en fagskole. Analfabetisme var meget udbredt blandt
rumænerne efter Anden Verdenskrig, men rumænerne er i dag
kommet denne til livs. 98% af alle voksne og næsten 100% af
unge i alderen 15 til 24 kan læse. Undervisningens kvalitet
ligger på et højt niveau. Trods dette koster undervisning
kun staten 3,8% af dets forholdsvis lille BNP (I Danmark er
tallet 8,1% til trods for vores store BNP).
Der undervises hovedsageligt på rumænsk. Dog findes der en
række områder beboet af ikke-rumænsk befolkning. I disse
områder undervises på disse befolkningsgruppers egne sprog.
I Rumænien findes syv universiteter og en lang række andre
højere læreinstitutioner, som underviser i musik og en række
tekniske og praktiske fag.
Litteratur
De forfattere i den rumænske litteratur, som huskes i
dag, dukkede først op i 1800-tallet. Heriblandt var Vasile
Alecsandri og Dimitrie Bolintineau. Deres skrivestil var en
enkel udgave af den dengang fremherskende stil i Frankrig,
som vi i dag kender som romantismen. Lidt senere udvikledes
der i Rumænien en retning med forfattere, som havde en række
mere virkelighedsnære litterære værker. Heriblandt var
manden, som i dag siges at være Rumæniens største digter
nogensinde, Mihail Eminescu, der, påvirket af den tyske
romantik, blev Rumæniens bud på et litterært verdensnavn.
Igennem alle tider har den rumænske litteratur været meget
folkelig, og helt op i den nuværende generation af unge har
de bevaret denne skrivestil. De socialrealistiske idéer var
de mest udbredte i Rumænien efter krigen, hvor blandt andre
Geo Bogza fremstillede en litteratur, der byggede på den
socialrealistiske måde at skrive på, som var blevet gjort
til skabelon for den fremtidige russiske litteratur på en
forfatterkongres i Rusland i 1934.
De rumænske forfattere kom over den socialrealistiske
periode og udviklede en mere eksperimenterende, avantgardisk
og humanistisk litteratur. I denne periode blev der
fremstillet store dramaer af blandt andre Eugène Ionesco,
der var udvandret til Frankrig, og som skrev en række
absurde teaterstykker, hvor han præsenterer publikum for det
groteske i hverdagslivets rutiner eller andre
mellemmenneskelige forhold for på den måde at ændre
publikums syn på forskellige ting. Dialogerne i hans
teaterstykker er for det meste uden mening og uden en
sammenhængende handling. De er således Ionescos forsøg på at
nå en sarkastisk afslutning. Efter Vestens farverige 60'ere
fik forfatterne lidt bedre kår, og mange forfattere opnåede
international anerkendelse og berømmelse. Den rumænske
litteratur i 90'erne og tiden derefter er blevet stærkt
præget af Vestens litteratur, og de rumænske litterære
værker ligner mere og mere det, vi finder i resten af
Europa. Globaliseringen sætter sit præg.
Rumænien og EU
Rumænien tripper for at komme med I EU. Man ønsker at
være nogle af de bedst kvalificerede og arbejder derfor
hårdt på at komme med. Den rumænske befolkning føler sig tæt
knyttet til Europa og ønsker ligesom deres statsledere at
blive optaget. I perioden mellem 1994 og 1996 indleverede
Rumænien sammen med Estland, Letland, Litauen, Polen,
Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Bulgarien sin
ansøgning om optagelse i EU. Blandt kravene var der en række
miljøkrav, som Rumænien imidlertid ikke kunne opfylde.
Ministerrådet afsluttede i år 2002 i december
forhandlingerne om optagelse af 8 lande, medens Rumænien og
Bulgarien måtte stå tilbage pga. krav, som de ikke kunne
overholde. Overholdelse af disse krav var nødvendig for, at
en optagelse i EU kunne realiseres. Man regner med, at
fremskridtene vil lede til en optagelse af Rumænien (og
Bulgarien) i år 2007.
|
|
|
|
|
| |
|
| |
|
|
